Overview
Kokkeelev Jobs in Ballerup Municipality, Capital Region of Denmark, Denmark at Hotel Lautrup Park
Title: Kokkeelev
Company: Hotel Lautrup Park
Location: Ballerup Municipality, Capital Region of Denmark, Denmark
Om Arbejdspladsen:
Hotel Lautrup Park, er et hotel i Ballerup med restaurant, vinbar, møde- og konferencefaciliteter samt festlokaler. Vi er kendt for vores personlige service, høje kvalitet og varme værtskab. I vores køkken arbejder vi med friske råvarer, sæsonbaserede menuer og et gastronomisk udtryk, der kombinerer nordiske traditioner med moderne inspiration. Som kokkeelev bliver du en del af et engageret og tæt køkkenteam, hvor samarbejde, faglig udvikling og passion for gode gæsteoplevelser er i fokus.
Vi er et lille team i køkkenet, bestående af en køkkenchef, souschef, 3 kokke og en elev.
Køkkenet sørger for alt mad til vores gæster udover morgenmaden.
Om Jobbet:
Som kokkeelev på Hotel Lautrup Park bliver du en del af den daglige drift i køkkenet og får en alsidig uddannelse inden for gastronomi. Du vil deltage i forberedelse og tilberedning af retter til hotelgæster, konferencer og selskaber. Gennem din elevtid vil du lære om råvarekendskab, madlavningsteknikker, menuplanlægning, anretning, egenkontrol og køkkenets daglige rutiner. Du arbejder tæt sammen med erfarne kokke, som støtter din faglige og personlige udvikling.
Dine opgaver:
• Produktion til alle gæster
• Frokost- og aftenservice
• Deltage aktivt i menuplanlægning og være med til at udvikle køkkenet
• Sikre at vores gæster får en uforglemmelig oplevelse
Arbejdstider:
• Fuldtidsstilling i tidsrummet 10:00 – 22:00
• Der vil være arbejde både aften og weekend.
• Vagtplan med fri hver anden weekend
Forventninger til dig:
Vi forventer, at du er mødestabil og har en naturlig interesse for madlavning, kvalitet og gode gæsteoplevelser. Derudover lægger vi stor vægt på samarbejde, engagement og en positiv omgangstone, da et stærkt fællesskab er en vigtig del af vores kultur.
Du bliver en del af et køkkenteam, hvor vi støtter hinanden og arbejder tæt sammen om at skabe de bedste oplevelser for vores gæster. Vi søger derfor en elev, der møder både kolleger og gæster med respekt, ansvarlighed og en positiv indstilling, samtidigt med en nysgerrighed til at lære mere om gastronomien.
• Engageret og nysgerrig på at lære
• Mødestabil og pålidelig
• Er fleksibel og kan arbejde i både hverdage og weekender
• Er en holdspiller, der har lyst og kan samarbejde med kolleger i en travl hverdag
• Taler og forstår dansk og engelsk
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en spændende og alsidig elevplads i et professionelt køkken, hvor du får mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer. Hos os får du en bred uddannelse med indblik i restaurantdrift, hotelkøkken, konferencer og selskaber, og er i tæt samarbejde med hele hotellets personale, for at skabe de bedste rammer for vores gæster. Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, høj faglighed og en kultur præget af respekt og hyggelige frokostpauser.
• Et spændende og udfordrende job i et dynamisk arbejdsmiljø
• Gode arbejdsvilkår og personalegoder
• Mulighed for personlig og faglig udvikling
• Et stærkt team af dygtige og engagerede kolleger